23948sdkhjf

Erfarne kræfter træder ind i TCMs top

Når TCM Group afholder generalforsamling 11. april 2019, er der på dagsordenen forslag om nyvalg af en markant profil til bestyrelsen.

Det drejer sig om Danny Feltmann Espersen, administrernede direktør for Menu og med ledelseserfaring fra KappAhl, Bang & Oluf-sen samt H & M. 

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

- Vi er meget tilfredse med, at en erfaren profil som Danny Feltmann Espersen vil træde ind i bestyrelsen. Danny vil bidrage med sin stærke baggrund indenfor Nordic retail, herunder digital eksekvering samt erfaring indenfor indretning og design, og Danny vil dermed kunne understøtte TCM Groups fortsatte vækst på de skandinaviske køkkenmarkeder, siger bestyrelsesformand for TCM Group, Sanna Suvanto-Harsaae.

Under forudsætning af generalforsamlingens valg vil bestyrelsen fremover bestå af Sanna Suvanto-Harsaae, Anders Skole-Sørensen, Carsten Bjerg, Søren Mygind Eskildsen og Danny Feltmann Espersen.

Danny Feltmann Espersen tager pladsen efter, at Peter Jelkeby pr. 31. januar 2019 trådte ud af af bestyrelsen for TCM Group. 

Forklaringen er ifølge køkkenkoncernen, at Peter Jelkeby tiltræder et job, der anses for at være i interessekonflikt med TCM Group.

TCM Group kom ud af regnskabsåret 2018 med en vækst i omsæt-ningen på 10% til 900 mio. kr. og en justeret driftsindtjening på ca. 148 mio. kr., svarende til en vækst på ca. 20%.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078